Hvad får man, hvis man blander 6½ spejder, 2 trillebøre, 4 dagligvarebutikker, én sur Kiwi-kunde og et 100-meter løb, og lader det småsimre i 24 timer til lyden af stille skovbund, “gå ikke over sporet, der kommer tog” og blade der falder af træerne – samtidig med, at man slikker på træer, sover for lidt og snakker flygtningepolitik? Read More →

Da midnat oprandt natten til lørdag d. 8. november stod fire båtnaggere klar med dette års udgave af det efterhånden legendariske seniordøgn.

Frem mødte 8 seniorspejdere – 7 friske og veludhvilede, 1 halvsyg og træt. Ligemeget hvor syg man er, skal man dog selvfølgelig med på seniordøgn – for, hvem vil dog gå glip af det?!

Pladserne omkring spisebordet blev hurtigt udfyldt, og snakken gik lystigt over friskbrygget kaffe, gammel te og kakao og gode spil. Matadorpengene blev talt, munchkin-kortene uddelt og spillekortene fordelt.

Hurtigt faldt snakken på Nikolajs fantastiske hornspil tideligere på året, og det blev hurtigt bestemt, at Båtnaggernes Båthorn skulle findes frem og Nikolaj skulle give en længere koncert. Heldigvis er man som båtnag (og spejder) altid beredt, og Nikolaj fløj ud i bilen efter hornet.

MEN!!! Hornet var VÆK………..WP_20141111_21_33_14_Pro

Seniorerne trådte (mere eller mindre frivilligt) hurtigt til, for at finde båtnaggernes forsvundne klenodie. Seneste kendte gemmested var en skov lidt uden for Finderup, og straks begav 8 seniorer sig afsted – 7 med fuldt pakket oppakning og 1 uden oppakning (men med masser af gåpåmod).

Da de meldte deres ankomst i skoven, havde politiet allerede været der, og undersøgt gerningsstedet. Båtnaggerne kunne dog ikke vente på politiets langsomme undersøgelser, så seniorerne måtte træde til og gå i politiets fodspor.

Der skulle tages gipsafstøbning af fodspor, samles mailkorrespondancer, føles afrevne tøjgenstande, kigges på blodige knive og andet man nu kan finde på et gerningssted.

Derefter måtte der kigges i politiets fortrolige Forbryderkartotek, hvor der både blev stiftet bekendskab med Kirsten “Giftigkniv” Diamant, Luske og Ferdinan.

Det var dog ved at blive sent på natten, og der skulle snart findes et sted at sove – turen gik derfor mod Finderup, hvor en bivuak skulle stables på benene. Ikke så snart var bivuakken næsten færdig, da seniorerne blev beordret videre – forbryderne var på sporet af dem, og var ikke vildt begejstret for seniorernes hastige optrævling af forbrydelsen. Heldigvis var et sikkert skjulested lige i nærheden, og der blev snart fundet ro i et par (forholdsvis utætte) shelters.

Få timers søvn senere blev det tid til atter at slå øjnene op og både en ny og krævende dag velkommen.

Uden mad og drikke dur helten ikke, og derfor skulle der selvfølgelig stables mad på benene – og hvilken bedre måde at komme igang, end en god omgang brunch.

Bålet blev bygget, pandekagedejen blandet og straks var utallige pander igang med at stege pandekager, pølser, bacon og æg.

Selvom jakkerne var våde, soveposerne fugtige og øjnene trætte var humøret dog højt, og maden blev nydt i fulde drag.

Der var dog stadig en mission – hornet var væk og skulle findes! Derfor gik turen straks tilbage til hovedkvarteret i Rækker Mølle, hvor en slagplan skulle lægges.

Efter en god omgang regn sidst på gåturen, kom de våde seniorer tilbage til hovedkvarteret og fik smidt de mest våde tøj. Frokosten blev hurtigt fundet frem, hvorefter der skulle lægges slagplan.

Først skulle gerningsmændene dog gennemskues – her var de fundne mails til stor hjælp (efter de med kamp blev oversat). De blev dog fundet (Luske og Mr. F), og til al held havde båtnaggerne ekstra information i baghånden – nemlig oversigt over gemmestedet samt alarmsystemer.WP_20141108_15_01_19_Pro

Turen gik nu mod Bølling, hvor der blev fortærret en god og nærende aftensmad, inden turen gik lidt uden for Bølling, hvor gemmestedet var.

Seniorerne skulle nu i hold prøve at stjæle båthornet tilbage. Det var dog nemmere sagt en gjort.

Området var bevogtet af en mand udenfor bygningen samt en mand inde i bygning. Derudover var indgangen låst med en kodelås – 4 adgangskort var fundet, men kun ét ville virke. Derudover var låsen også beskyttet af en kode, som skulle gættes (ud fra et hint på låsen) og derefter oversættes til morse.

Det skulle selvfølgelig ske samtidig med, at vagten blev undgået og alarm ikke aktiveret.

Igennem indgangen kom de dog, men forhindringerne stoppede ikke der. Inde i bygningen var nemlig opsat et lasernet – blev lasernettet brudt blev alarmen aktiveret. Ingen udfordring var dog for stor til seniorerne, og lasernettet blev også passeret.

Sidste udfordring var vagten indenfor. Hvordan sniger man sig forbi en vagt, som aldrig vender ryggen til? Man får ham selvfølgelig til at sove. Heldigvis blev vagten søvning af at høre De Nattergale, og der skulle derfor kvædes en lille vise fra De Nattergale.

Sidste forhindring var derfor overstået, og døren til de sidste rum kunne åbnes. Og DER var hornet!WP_20141108_17_09_58_Pro

Efter næsten et døgns hårdt slid var forbrydelsen opklaret og hornet fundet!

Båtnaggerne var ellevilde og takkede seniorerne båttusinde gange for deres store hjælp. En belønning var selvfølgelig på sin plads, og en køretur tilbage til hovedkvarteret blev efterfulgt af en masse slik, chips, kage, kaffe og kakao.

Dette blev fortærret samtidig med en masse døsen, soven, hyggen og snakken.

Ca. omkring lige præcis 24 timer efter de dukkede op, blev seniorerne igen sendt hjemad – Båtnaggerne er evigt taknemmelige for hjælpen!